© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Vilhelm Thorvald Charles Svejstrup Madsen | Dansk skulptør og billedhugger Født onsdag den 9. maj 1883 i København Død søndag den 1. september 1946 i København |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var søn af en snedker, ville gerne være kunstner og blev elev hos billedhuggerne Ludvig Brandstrup, Einar Utzon-Franck samt professor Vilhelm Bissen. Skabte efter uddannelsen en del portrætter, særlig bemærkelsesværdig er et barnehoved i gips af sønnen Ebbe og en buste i bronze af datteren Grethe, mens en herme af digteren H.C. Andersen fremstår lidt alvorstung og traditionel. Charles Svejstrup Madsen viste sine værker første gang 1907 på Kunstnernes Efterårsudstilling, deltog her igen 1912-13, var i flere år repræsenteret på Charlottenborgs Forårsudstillinger, udstillede 1913 på Glaspalast i München, 1914, på Den baltiske Udstilling i Malmø, ved Det danske Købestævne i Forum 1929, på Charlottenborgs Efterårsudstilling i 1931 og ved mindeudstillingen i Kunstnerforeningen af 18. November i 1948. Sad i to perioder som medlem af censurkomiteen ved Charlottenborg udstillinger. Modtog August Schiøtt legat i 1941 samt et par gange: Bielkes legat. Svejstrup Madsen fremstillede adskillige dyrefigurer for Bing og Grøndahl og for Den kongelige Porcelainsfabrik, men er nok mest kendt for sin skulptur af Fiskerkonen, der med en stor rødspætte i hånden blev opsat ved Gammel Strand i København, som minde om fiskerkonerne fra Skovshoved, der solgte deres fisk her. Skulpturen er siden blevet flyttet til Sydhavn Station. |
|