Mini-biografi: Var søn af Korsørs borgmester, tog præliminæreksamen i 1882, kom i lære som tømrer, gik på Teknisk Skole og på Kunstakademiets arkitektskole i årene1885-95. Var i studietiden ansat som konduktør for bygningsinspektør Ove Petersen og blev efter uddannelsen, medarbejder hos Ferdinand Meldahl, H.B. Storck, V. Koch, Axel Møller, Martin Borch, Eugen Jørgensen samt Fr.L. Levy. Christian Sylow stod i sin hjemby Korsør for Havneingeniørbolig og -kontor, Det Tekniske Selskabs Skole samt Vallø Strandhotel med badebro, omklædningskabiner og anlægsbro ved Tryggevælde å. Stod i Køge, bl.a. for en tilbygning til Alexandrastiftelsen, bibliotek samt museumsbygning, Køge Bank, kontorbygning for Elværket, et alderdomshjem i Kirkestræde, der siden blev ombygget til hovedbibliotek, fattiggården, alle jernbanestationer og remiser på Køge-Ringsted Banen, Køge Bibliotek, Kosmorama biografen samt politistationen. Tegnede sammen med Vilhelm Fischer, etageejendommen H.C. Ørsteds Vej 50A på Frederiksberg, som præmieredes af Frederiksberg Kommune og fik med samme, 2.præmie i konkurrencen om Christiansborg Slots genopførelse i 1905, der blev vundet af Mørk-Hansen samt Carl Brummer. Sylow sad i flere år som medlem af kontrolkomiteen for Landhypotekforeningen for Østifterne. Modtog K.A. Larssens legat, Akademiets rejsestipendium, Theophilus Hansens legat og foretog studierejser til Italien, Frankrig samt Grækenland. Bror til fodboldformand Ludvig Sylow. |