Mini-biografi: Var datter af en kontorchef, drømte om en scenekarriere, men blev først som 28-årig optaget på Det Kongelige Teaters elevskole, debuterede i foråret 1913 som Solveig i den norske digter Henrik Ibsens drama Peer Gynt. Dagny Tychsen havde herefter engagement hos direktør Holger Hofman ved Dagmarteatret de følgende sæsoner, stod i 1914 på scenen som Helga i Hvad man taler om, fik samme år rosende omtale for sin dublering af Gerda Christophersens Magda, i Hermann Sudermanns skuespil Hjemmet, fik efterfølgende selv enkelte hovedroller, men forlod Dagmarteatret i 1916. Fik sin filmdebut i 1913 i stumfilmen Den sorte Bande, spillede sammen med bl.a. Emilie Sannom og Emanuel Gregers, kom her ud for en rideulykke trods sine store erfaringer som rytterske, havde de samme medspillere i Guldhornene af Adam Oehlenschlæger samt i filmen Mirzi, spillede grevinde i Hjertedoktoren og i Den Stærkeste fra 1915. |