Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk maler

Født mandag den 25. november 1907 i Esbjerg
Død lørdag den 14. august 1976 i København

Mini-biografi: Var søn af en skræddermester, studerede oprindelig kunsthistorie, men opdagede sin kunstneriske åre og begyndte at male. Startede med at portrættere jazzmusikere som f.eks. Louis Armstrong, malede i begyndelsen i et naturalistisk billedsprog og i klare lyse farver. Motiverne var ofte legende børn og især cykler, som også indgik i de senere mere abstrakte billeder. Egon Mathiesen foretog flere studierejser til Italien og Frankrig. Udstillede første gang på Kunstnernes Efterårsudstilling i 1932, deltog herefter i udstillinger på bl.a. Grønningen, Charlottenborg, i Oslo, Stockholm og sammen med hustruen Else Fisher-Hansen og Henry Heerup i Illums Bolighus i København. Mathiesen har bl.a. skabt en tredelt mosaikfrise til Sønderborg Statsskole, smedejernsportene til Zoo i København, udsmykkede foyeren til Tivolis Koncertsal og byrådssalen i Varde Rådhus. Sad i censurkomitéen for Kunstnernes Efterårsudstilling flere gange. Mathiesen var meget alsidig som kunstner, tegnede dekorationer og kostumer til Det Kongelige Teaters opsætning af balletten Den tykke mand, skrev artikler og adskillige børnebøger i et enkelt let forståeligt sprog og forsynet med egne illustrationer, der indgik som en del af fortællingen. Modtog i 1954 Kulturministeriets Børnebogspris for billedbogen Mis med de blå øjne, er tillige tildelt Eckersberg medalje og andre hædersbevisninger.