© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Franz Josef Antel | Østrigsk filminstruktør, -producent og forfatter Født lørdag den 28. juni 1913 i Wien, Østrig Død lørdag den 11. august 2007 i Wien, Østrig (andre kilder: 12/8-2007) |
Mini-biografi: Var fra 1935 produktionsleder i Berlin, havde tysk statsborgerskab fra 1937-60, gjorde tjeneste som soldat under 2. Verdenskrig og sad som krigsfange i Sovjet til krigen sluttede i 1945. Blev nu instruktør og manuskriptforfatter, fortrinsvis var det operetter og komedier samt de specielle østrigske K.u.K film, der foregår i de royale kredse og har en enkel banal handling. Begyndte omkring 1960 at fremstille blød porno, ofte humoristiske i den såkaldte ribaldrystil. Antel lavede mere end 100 film, flere under pseudonymet François Legrand i håb om at opnå international anerkendelse. Antel arbejdede med navne som Tony Curtis, Paul Hörbiger, Curd Jürgens, Britt Ekland samt Terence Hill - sidstnævnte havde hovedrollen i en af de sjældne seriøse film. Et vendepunkt kom i 1981 med filmatiseringen af teaterstykket Der Bockerer, om en slagter der går mod nazismen, den blev så stor en succes at Antel lavede 3 opfølgende film så man kunne følge slagterens liv helt til 1968. Antel manglede ikke humor, havde ry for at være skørtejæger og medbragte altid et par højhælede sko til at stille uden for hotelværelset når han var alene på rejse. Der er udgivet tre selvbiografier om Franz Antel. |
|