© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Gerner Gottschalck-Andersen | Dansk afdelingsingeniør Født onsdag den 27. april 1910 i Lemvig Død lørdag den 2. april 2005 |
Mini-biografi: Blev i 1935 bygningsingeniør fra Polyteknisk Læreanstalt, aftjente værnepligt ved ingeniørtropperne, blev derefter ansat ved Søværnets bygningsvæsen på Holmen. Var sammen med kommandørkaptajn Frits Hammer Kjølsen og arkitekten Jens Klok, på studierejse til marineskoler i Tyskland samt England og med arkitekten Holger Sørensen til messe i Leipzig, for at se nye tekniske materialer samt anlægsmetoder. Blev klar over at Holmens militære anlæg var utidssvarende og udarbejdede en skitse til en ny marinebase som admiral Hjalmar Rechnitzer godtog, fik derefter af kommander Carl Hammerich til opgave at udarbejde et olietankanlæg ved Helsingør. Gerner Gottschalck-Andersen var bl.a. med til at bygge Søofficersskolen og uddannede under besættelsen, et luftværnskompagni af orlogsgaster. Underviste i udførelse af minegange og bygningsafstivning, leverede tegninger til bombesikrede U-bådsbunkers og var 1943 med ved uskadeliggørelsen af nogle tidsindstillede engelske bomber, efter angrebet på B&W. Gennemgik søværnets dykkerskole, bragte projektmateriale til Christiansø, forbedrede øens vandforsyningsanlæg og forlængede havnemolerne. Blev efter besættelsen udnævnt til afdelingsingeniør i forsvarets bygningstjeneste, fik titel af kommandørkaptajn, var beskyttelsesteknisk konsulent for indenrigsministeriet, underviste på Forsvarsakademiet, holdt foredrag, var med til at anlægge Stevnsfortet samt Langelandsfortet, udbygge Bangsbofortet ved Frederikshavn og luftværnsbatterierne på Lynetten, Middelgrundsfortet, Flakfortet, Dragerfortet samt Kongelundsfortet. Udnævnt til Ridder af 1. grad af Dannebrog. |
|