Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk komponist

Født tirsdag den 22. april 1930 i Aalborg
Død tirsdag den 14. januar 2020

Mini-biografi: Var datter af en dommer, viste tidligt musikalske evner, lærte ved femårsalderen at spille klaver, siden violin og bratsch. Studerede musik, tysk samt engelsk på Københavns Universitet, blev i 1955 cand.mag., havde tillige i 1953 taget musikpædagogisk diplomeksamen på Musikkonservatoriet. Flyttede i 1956 til USA med sin mand, blev mor til tre børn, passede familien og underviste tillige i klaverspil. Blev ved hjemkomsten til Danmark ansat som seminarielektor ved Københavns Dag- og Aftenseminarium i Skovlunde samt underviste i musik og engelsk. Gudrun Lund begyndte i 1976 også at komponere og modtog en tid undervisning af Svend S. Schultz samt Mogens Winkel Holm. Afprøvede i starten instrumenternes muligheder og fik hjælp af musikervenner, der spillede værkerne. Blev i 1978 optaget som medlem af Komponistforeningen, modtog et legat herfra og rejste til USA for at studere komposition ved Hartt College of Music. Et værk for brassband blev i 1984 uropført af The Harvard University Wind Ensemble, Walking Along for klarinet samt orkester uropførtes under Nordisk Kvindemusik Festival i Oslo 1988. Gudrun Lund måtte ofte selv arrangere sine koncerter i Danmark, mens andre lande var mere lydhøre, bl.a. blev Prinsessen på ærten, efter H.C. Andersens eventyr, opført ved Nordisk Musikfest i Göteborg 1991.