© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Hansen | Dansk maler Født onsdag den 22. februar 1769 i Skelby, Næstved Død mandag den 11. februar 1828 i København |
Mini-biografi: Var søn af en gårdbestyrer, viste talent for at tegne, fik økonomisk støtte af kammerherre von Plessen til at rejse til København og blive optaget på Kunstakademiet. Vandt i studietiden, både den lille og store sølvmedalje. Begyndte 1793 at rejse rundt som portrætmaler på jyske og fynske herregårde, fik 1797 et 4årigt rejselegat fra sin velgører von Plessen og tog på studietur til Hamborg og Wien. Fik gennem flere år støtte fra fonden ad usus publicos og kunne studere i Rom og Wien en tid, vendte tilbage til Danmark 1805. Hans Hansen var rent håndværksmæssig dygtig til sit fag og har malet portrætter af bl.a. politikeren A.S. Ørsted, professorerne C.A. Lorentzen og Nicolai Dajon samt oberstinde Frederikke Dannemand. Er mest kendt for et dobbeltportræt af Mozarts sønner og et portræt af Constanze Mozart. Deltog i udstillinger på bl.a. Kunstakademiet og Charlottenborg. Blev 1809 optaget som medlem af Kunstakademiet og underviste i matematik og perspektiv, søgte forgæves et professorat ved modelskolen, men fik i stedet tildelt en medlemsbolig på Charlottenborg 1815. Arbejdede som ældre med at kopiere ældre portrætter, mest på Frederiksborg Slot. Far til guldaldermaleren Constantin Hansen. Fik udgivet Portrætmalerens Dagbog, fortæller her at det kunstneriske forbillede var Jens Juel. |
|