© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hans Daniel Lind | Dansk forfatter, præst og marinehistoriker Født lørdag den 17. juli 1847 i København Død fredag den 25. januar 1924 i København |
Mini-biografi: Var søn af en snedkermester, blev 1865 student fra v. Westens institut, læste derefter teologi og tog kandidateksamen 1871. Ansattes 1874 som hjælpepræst ved Skt. Johannes kirke i København, 2 år efter tillige som konstitueret præst ved Ladegården. Hans Daniel Lind blev 1879 sognepræst i Søby på Ærø, flyttedes 1887 til Rynkeby og Revninge på Fyn, 1898 til Skelby-Gunderslev på Sjælland og virkede her de næste 22 år. Voksede op i Nyboder, havde i barndommen besøgt orlogsværftet, hvor faderen arbejdede og var blevet interesseret i marinehistorisk forskning. Lind søgte oplysninger i Marineministeriets Arkiv, blev af marineminister Niels F. Ravn tildelt offentlig understøttelse til sit arbejde og skrev flere artikler om søetatens historie i Museum, Tidsskrift for Søvæsen, Fra Arkiv og Museum, Historiske Meddelelser om København og i Præstø Amts Aarbog om søetaten. Udgav med støtte fra marineministeriet, bøgerne Nyboder og dets Beboere, især i ældre Tid, Kong Kristian IV og hans Mænd paa Bremerholm, Kong Frederik III's Sømagt og Fra Kong Frederik II's Tid. Skrev desuden bogen Fra det virkelige Liv med nogle religiøse småfortællinger. Linds tre hovedværker: Søetatens Officerer under Kong Kristian V. opbevares i dag i Rigsarkivet. Lind udnævntes til Ridder af Dannebrog i 1921. |
|