© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Hellmuth Hron | Østrigsk skuespiller Født fredag den 15. september 1933 i Budapest, Ungarn Død onsdag den 23. oktober 2002 i Wien, Østrig |
Mini-biografi: Var født i Budapest i Ungarn, havde østrigske forældre og familien flyttede siden til Wien. Hellmuth Hron kom først i lære hos en isenkræmmer, men havde et stærkt ønske om at få en scenekarriere og begyndte at læse hos skuespillerinden Dorothea Neff. Fik sine første erfaringer på et eksperimenterende teater, havde siden engagementer ved Theater der Courage, Ateliertheater, Theater der Jugend, Volkstheater og Burgtheater. Fik med tiden slået sit navn fast og begyndte at få større roller, spillede adskillige hovedroller på turneer rundt om i Tyskland, optrådte desuden i Zürich, på kabaret "Simpl" i Wien, var i 1970 på gæsteturné med Courage Theatre i Israel og turnerede i 1972 med Wien Touring Theatre gennem Tyskland samt Holland med forestillingen Andorra af Max Frisch. Optrådte fra 1973 på teatret Kammerspiele i Josefstadt og Theater in der Josefstadt, var fra sæsonen 1991/92 fast medlem af ensemblet i sidstnævnte teater. Hron fik sin filmdebut 1970 i Alkeste - Die Bedeutung, Protektion zu haben Alkeste, havde roller i yderligere tre film og var desuden med i adskillige tv-produktioner som Brandon Thomas' Charles tante, Shakespeares Købmanden i Venedig og Jaroslav Hašeks Den gode soldat Svejks eventyr. |
|