© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Jane Lillebitten Jeppesen | Dansk skuespiller Født torsdag den 9. juni 1927 på Frederiksberg Død fredag den 8. december 2017 |
Efterlysning: Vi mangler oplysninger om denne persons gravsted. Kan du hjælpe med information herom, eller endnu bedre: sende et godt foto af gravstedet? Læs evt. mere Om siden.
Kontakt - På forhånd tak.
|
Mini-biografi: Var datter af en bogtrykker og søster til skuespilleren Jørn Jeppesen. Fik efter skoletiden en uddannelse som retouchør, men havde også stået prøvet at stå på scenen, i en rolle i skoleforestillingen Skærmydsler. Jane Jeppesen fik i 1969 en rolle i Gladsaxe Teaters opsætning af Carit Etlars Gøngehøvdingen, havde derefter et par år engagement på Frederiksberg Teater, var med i Kjeld Abells Vetsera blomstrer ikke for enhver, Tennessee Williams' Den tatoverede rose og spillede sammen med bl.a. Mogens Wieth, Helle Virkner samt sin bror i André Roussins Bubu. Flyttede til Jylland og optrådte i 1953 på Aalborg Teater, var fra 1954 tilknyttet Aarhus Teater og fik flere spændende opgaver, bl.a. som storesøsteren Margot i Anne Franks dagbog, Maldrubine i Elith Reumerts julekomedie Nøddebo Præstegaard, medvirkede i Shakespeares En skærsommernatsdrøm, Helligtrekongersaften, Romeo og Julie samt i Max Frisch' Biedermann og brandstifterne. Jane Jeppesen fik i 1983 en mindre rolle i Morten Arnfred film Der er et yndigt land og var i 1990 med i afsnit af tv-serien Taxa. Var gift med skuespilleren Gyrd Løfqvist. |
|