Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2025

Dansk forfatter, historiker og bibliotekar

Født mandag den 17. august 1868 i København
Død søndag den 29. april 1951 i København

Mini-biografi: Var søn af en varemægler, blev i 1886 student fra Metropolitanskolen, vandt i 1888 Københavns Universitets guldmedalje for en afhandling om Fr. Chr. Eilschov, tog i 1891 skoleembedseksamen, fik samme år ansættelse på Det Kongelige Bibliotek og blev i 1907 bibliotekar. Skrev sammen med forfatteren Poul Levin, bøgerne Dansk Litteraturhistorie i Omrids og Island i fristatstiden. Var fra 1901 litteratur- og teateranmelder ved Berlingske Tidende, skrev hørespil til statsradiofonien, nogle førere gennem Richard Wagners musikdramaer: Tristan og Isolde samt Parsifal, en biografi af P.E. Lange-Müller og en karakteristik af Anna Bloch. Redigerede Illustreret Verdens-Litteraturhistorie og var sammen med P.F. Rist, medudgiver af serien Memoirer og Breve. Julius Clausen udgav desuden Breve fra P.V. Jacobsen, Kulturhistoriske Studier over Heibergs Vaudeviller, Jens Baggesen, Frederik Christian, Hertug af Augustenborg, Fra Krinolinens Dage, Skandinavismen, Kunstnerforeningen af 18. November samt Af Orla Lehmanns Papirer. Udgav i 1941, selvbiografien Mennesker paa min Vej. Sad som ledende senior i Studenterforeningen, var medlem af bestyrelsen for Kammermusikforeningen og Selskabet for Dansk Teaterhistorie, sekretær i Richard Wagner-foreningen formand for Selskabet for Historie, Litteratur og Kunst samt for Olaf Poulsen-fonden og korresponderende medlem af Svenska litteratursällskapet i Finland. Modtog Goethemedaljen og blev udnævnt til Ridder af Dannebrog samt til Dannebrogsmand.