Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk billedhugger

Født lørdag den 23. februar 1861 i København
Død tirsdag den 30. januar 1945 i Hellerup, Gentofte

Mini-biografi: Var søn af en arbejdsmand, kom i billedskærerlære, blev 1879 optaget på Kunstakademiet og fik 1886 afgangsbevis som modellerer. Blev 1887 ansat på Den kongelige Porcelainsfabrik under Arnold Krog, deltog i udviklingen af det nye underglasurmaleri og underviste 1894-95 på den kejserlige fabrik i Skt. Petersborg. Var 1901-14 lærer i tegning, modellering og billedskæring på Kunstindustrimuseets håndværkerskole. Tilhørte som Ludvig Brandstrup og Carl J. Bonnesen, generationen af naturalistiske billedhuggere, skabte flere skildringer af sportsfolk og karakteriserede hver sportsgrens kropslige særpræg, skabte 1899 hovedværket: En kapgænger i start, der året efter fik hædrende omtale på verdensudstillingen i Paris. Carl Mortensen deltog desuden i udstillinger på Charlottenborg, Nordisk Kunstudstilling, Decembristernes udstilling, Kunstnernes Efterårsudstilling og repræsenteret ved udstillinger i Aalborg, Dresden, Berlin, Rom, Brighton, New York, Malmø samt Brooklyn. Modellerede bl.a. dyrefigurer for Bing & Grøndahl, udførte stuklofter til Christiansborg Slot og loftsdekorationer i Glyptoteket. Skabte portrætbuster af forfatteren A.C. Andersen, politikerne J.C. Christensen samt Peter Hiort Lorenzen, foruden et par malerier. Mortensen var medstifter og medlem af bestyrelsen i Dansk Skulpturforening, medlem af censurkomiteen ved Charlottenborg, af Akademirådet, formand for Dansk Billedhuggersamfund samt Kunstnersamfundets billedhuggersektion o.a. Modtog Guldmedalje, præmier fra Akademiet, Raben-Levetzaus fond, en årsmedalje, Eckersbergs Medaillen, Anckers legat og Bindesbølls præmie.