© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Mogens Kristian Sangill-Pedersen f. Mogens Kristian Pedersen | Dansk skuespiller, sceneinstruktør og teaterchef Født tirsdag den 26. maj 1931 i Tuse, Holbæk Død onsdag den 23. februar 2022 |
Mini-biografi: Var søn af en assurandør, blev i 1955 optaget på Det Kongelige Teaters elevskole, men kort efter smidt ud igen. Opgav dog ikke drømmen om en scenekarriere og fik samme år engagement ved Rottefælden i Svendborg. Mogens Pedersen fandt, efter nogle år som skuespiller, sit rette felt og blev iscenesætter, først ved Gladsaxe Teater, siden ved Folketeatret samt i årene 1980-85 ved Det Kongelige Teater. Satte flere store forestillinger op, som Shakespeares Hamlet og Edward Albees Hvem er bange for Virginia Woolf? Var 1985-94 chef for Aalborg Teater, havde amerikanske musicals på repertoiret, men opførte også dramatik samt klassisk fransk komedie. Mogens Pedersen skabte bl.a. Den glade enke og My Fair Lady på Det Ny Teater, Les Misérables på Aarhus Teater, Nathansens Indenfor murene på Odense Teater, Tjekhovs Tre søstre på Aarhus Teater samt rap- og standup-versionen af Ibsens Peer Gynt på Betty Nansen Teatret. Sad i Dansk Skuespillerforbunds bestyrelse, foreningen Danske Sceneinstruktører, for Det Kongelige Teater, Skuespillerforeningen af 1879 og Wilhelm Hansen Fonden. Var Ridder af 1. grad af Dannebrog, modtog Olaf Poulsens, Per Knutzons samt Herman Bangs mindelegater, Jomfru Ane Teatrets Kulturpris og Teaterkatten. Var gift med skuespiller Bodil Sangill samt far til teaterleder Susanne Sangill. |
|