© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Ole Bornemann Bull | | Norsk violinist og komponist Født mandag den 5. februar 1810 i Bergen, Norge Død tirsdag den 17. august 1880 på Lysøen, Bergen, Norge |
Mini-biografi: Var søn af en apoteker, spillede som tiårig rigtigt godt på violin, var som 20årig en af Europas helt store virtuoser og tog gennem 1840'erne og 1850'erne, hver vinter på koncertrejse i Nordamerika. Ole Bull fik adskillige beundrede mellem kendte personligheder som Robert Schumann, Mark Twain, George Bernard Shaw, var ven med Franz Liszt, mentor for Edvard Grieg, kendte Bjørnstjerne Bjørnson, blev brugt som model i George Sands roman Malgrè tout og Henrik Ibsen lagde nogle af hans egenskaber ind i Peer Gynt. Bull opfandt en kompliceret teknik, så det var muligt at spille 4-stemmigt på violin, mødte 1831 en hardangerfele-spiller kaldet Myllarguten, lærte at håndtere dette instrument og optrådte i udlandet med numre lært af af Myllarguten og andre spillemænd. Benyttede også spillemændenes melodier direkte eller som inspiration til egen musik, spillede 1848 hardangerfele i Det norske Studentersamfund, gav sammen med Myllarguten året efter koncert for 1.500 mennesker i Christiania, det blev gennembruddet for nationalromantikken i Norge. Bull grundlagde 1850 Norges første teater, men musikken var stadig det primære, koncerterne i Europa og USA trak fulde huse. Bull komponerede ca. 70 værker, bl.a. "Recuerdos de Habana", "Sæterjentens søndag" og en violinkoncert, skrev næsten aldrig melodierne ned, havde dem alle i hovedet. |
|