Mini-biografi: Var søn af en etatsråd, blev 1899 student, tog året efter filosofikum, fik ansættelse i Landmandsbanken, tog kort efter på studierejse til Hamburg, London samt Manchester. Poul Simonsen rejste 1903 til Paris for Bing & Grøndahls administrerende direktør Harald Bing, blev derefter ansat, var fra 1904 underdirektør, blev 1915 direktør og 1924 administrerende direktør. Havde sans for kunst, gav kunstnere som Kai Nielsen samt Jean Gauguin, opgaver og fremviste firmaets produkter ved internationale udstillinger. Inddrog porcelænsfabrikken Norden, til at dække behovet for teknisk porcelæn som lav- og højspændingsmateriel, fabrikation af hotelporcelæn samt ildfast materiale til husholdningsbrug. Bing & Grøndahl overtog 1939 Norden og fortsatte under firmanavnet Porcelænsfabrikkerne Bing & Grøndahl og Norden A/S, med Simonsen som administrerende direktør. Simonsen var gift med direktør Bings datter Johanne og måtte under tyskernes aktion mod danske jøder i 1943, flygte til Sverige med sin familie. Sad som medlem af Komiteen for udstillinger i udlandet, af kommissariaterne for flere verdensudstillinger, var formand for Sammenslutningen af arbejdsgivere inden for den keramiske industri, medlem af Industrirådet, Industriforeningens og Dansk arbejdes repræsentantskab, Arbejdsgiverforeningens og Industrifagenes hovedbestyrelser, Dansk købestævnes komité for kunstindustri, Foreningen for industrielle reparationsværksteder samt Kunstindustrimuseets bestyrelser. Blev udnævnt til Dannebrogsmand, Ridder og Kommandør af Dannebrog. |