Mini-biografi: Var først i malerlære i 3 år, fik så tegneundervisning af faderen, gik på teknisk skole og sluttelig Kunstakademiet 1883-92. Fik således samme grundige uddannelse som broderen Gustav og vandt de samme præmier, men tog ikke på studierejser til udlandet. Brødrenes produktion er dog forskellig, idet Sophus Vermehren i en vis forstand var ærligere og en mere borgerlig genremaler end folkelivsmaler. Typisk er hans sympatiske billede fra det dengang nyindrettede Statens Museum for Kunst, hvor en nybagt student viser antiksamlingen frem for en pige. Belysningen er dygtigt set, figurtegningen sikker og det anekdotiske diskret. Noget lignende ses i Vermehrens mange portrætter, er dog mere idyllisk i de landlige skildringer, hvor Julius Exner måske har inspireret ham mere end faderen har. Generelt spores et større malerisk talent hos Sophus Vermehren end hos broderen, var dog væsentligt mindre produktiv. Af Vermehrens billeder kan nævnes Portræt af litograf A. Kittendorff (1893), Interiør med to Personer (1881-94), Naar den syge har fået Ro (1902), Datteren er bedt ud til Aften (1902), Portræt af Frederik Vermehren (1903), Et Museumsbesøg, Altertavle til Herborg Kirke (1914) og En dreng, der læser Avisen for sine Forældre. |