© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Svend Kornbeck | Dansk skuespiller Født lørdag den 3. juli 1869 i København Død mandag den 30. oktober 1933 i Helsingør |
Mini-biografi: Var søn af arkitekturmaler Peter Kornbeck og en af de store stumfilmsstjerner, som medvirkede i mange kassesucceser. Spillede på sit imponerende ydre med et stort korpus, der gav ham roller som Charley med jernnæven, smeden Waldo Kamp, bokseren Røde Jack samt andre hårdtslående typer. Debuterede i 1913 på Nordisk Film og var tilknyttet her hele sin karriere. På Ole Olsens opfordring oprettede Svend Kornbeck en elevskole, som dog blev lukket igen af mangel på talenter. Blev i 1917 den første leder af Filmskolen. Indspillede sin sidste film i 1919 og medvirkede derefter kun i Grænsefolket, hos Fotorama i 1927. Optrådte også på scenen i folkelige skuespil og var engageret ved Dagmarteatret i 16 år. Blev i 1905 direktør for Albert Helsengreens Teaterselskab og 1910 ansat som skuespiller ved Det ny Teater. Kornbeck var ved Odense Teater 1914-17 som instruktør og 1915-16 som skuespiller. Efter den danske karriere havde svensk film bud efter Kornbeck og havde i 1923 som Christian Berg i Gösta Berlings Saga. Optrådte sidste gang i sommeren 1926, som Mammon i Det gamle spil om enhver ved festspillene i Helsingør. Var bror til skuespiller samt teaterdirektør Eyvind Kornbeck. |
|