© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Tue Riise Gad | Dansk forfatter, filosof og bibliotekar Født torsdag den 17. oktober 1918 i Hareskovby, Værløse Død mandag den 16. juli 2001 |
Mini-biografi: Var søn af en redaktør, blev 1936 student og 1944 cand.mag. i tysk, dansk samt engelsk fra Københavns Universitet, debuterede 1941 som forfatter med bogen Individ og miljø i nederlandske barneskildringer. Tue Gad underviste på bl.a. Ryslinge Folkehøjskole og blev 1947 ansat som lektor i nordiske sprog ved Groningen Universitet. Fik i 1951 stillingen som forskningsbibliotekar ved Det Kongelige Bibliotek, knyttedes til håndskriftafdelingen og var på flere studieophold ved håndskriftafdelinger i Paris, Bruxelles, Haag samt Leiden. Havde under tiden i Groningen dyrket middelalderforskning, især indenfor legendelitteratur og forsvarede i 1961 disputatsen Legenden i dansk middelalder for en doktorgrad. Udgav i 1971 det første nordiske helgenleksikon Helgener. Legender fortalt i Norden, var medudgiver af H.C. Andersens dagbøger I-XI, var medarbejder ved bl.a. Kulturhistorisk Leksikon for Nordisk Middelalder, udgav et mindre arbejde på hollandsk om Johannes Ewald, skrev i Neophilologus om Moderne Deense litteratuurwetenschap, leverede bidrag til bl.a. Classica et mediaevalia, Fund og forskning samt Kirkehistoriske samlinger, Udgav sammen med hustruen, oversætteren Bodil Gad: Rejsen til Jakobsland om senmiddelalderens pilgrimsrejser til Santiago de Compostella i Spanien, Vinduet. Et Biedermeiermotiv samt Lang og tro tjeneste, om forholdet mellem herskab og tyende som det beskrives af Charles Dickens, H.C. Andersen samt Herman Bang. |
|