© www.gravsted.dk 2003, 2024
| Siegfred Frederik Edvard Valdemar Stein | Dansk kemiker og professor Født torsdag den 14. april 1836 i København Død onsdag den 1. februar 1905 i København |
Mini-biografi: Var søn af professor S.A.V. Stein, gik på Borgerdydskolen på Christianshavn og kom 1852 i lære på Gammeltorvs Apotek. Tog farmaceut eksamen 1857, gjorde tjeneste på Viborg apotek og blev 1859 assistent i Groth og Ørsted undersøgelseslaboratorium. Valdemar Stein blev 1863 medejer, 1865 eneejer af laboratoriet, der fra 1867 hed V. Steins analytisk-kemiske Laboratorium og nu udelukkende beskæftigede sig med undersøgelser af fabriksprodukter, især kunstige gødningsstoffer og foderstoffer. Laboratoriet voksede, havde et vel fortjent ry for pålidelighed og fik overdraget officielle analyser for stat og kommuner, bl.a. cementundersøgelser, kontrol med smør og margarine og alle statens undersøgelser af levnedsmidler efter lov fra 1891. Stemplet "Kontrolleret af Steins Laboratorium" havde høj status som kvalitetssikring og blev i stort omfang benyttet af domstole og andre offentlige myndigheder. Stein blev statens og landhusholdningsselskabets konsulent i Agrikulturkemi, fik titel af professor og skrev artikler og holdt foredrag om landøkonomiske forhold. Udnævntes til Ridder af Dannebrog og Dannebrogsmand. Bror til biskop Harald Stein og billedhugger Theobald Stein. |
|