© www.gravsted.dk 2003, 2019
| Arvid Ringheim  | Dansk skuespiller Født fredag den 2. april 1880 i København Død torsdag den 11. december 1941 |
Mini-biografi: Var søn af en kulgrosserer, stod første gang på scenen 24. maj 1900, på Esbjerg Teater som Peter i stykket Plader og som løjtnanten i Paa Krigsstien, optrådte derefter på forskellige provinsscener til 1903. Fik det år engagement ved Frederiksberg Morskabsteater og var med i sommerrevyen Der har vi den igen, optrådte 1905 i Odense og vendte så tilbage til København. Arvid Ringheim blev knyttet til Nørrebros Teater, var det følgende år med i Tivolis Sommerrejse, blev siden en populær kabaret- og revyskuespiller, havde en god sangstemme, der gjorde sig i operetter, indspillede grammofonplader, skrev manuskripter, forsøgte sig som instruktør og var yndet for sin oplæsning af humoristiske monologer. Ringheim fik 1910 sin første filmrolle, som opdager i Carl Alstrups stumfilm København ved nat med Frederik Jensen og Oscar Stribolt. Var siden med i adskillige danske stumfilm, indspillede tillige seks svenske film, havde 1933 en mindre rolle i Nyhavn 17 og kom 1940 med i Marguerite Viby filmen En pige med pep, instrueret af Emanuel Gregers, var året efter med i samme instruktørs film: En mand af betydning med Osvald Helmuth, Sigrid Horne-Rasmussen samt Inger Stender. Var tvillingebror til skuespilleren Viking Ringheim og far til skuespillerne Gudrun og Lise Ringheim. |

 Garnisons Kirkegård, København (gravsted nedlagt/findes ikke) © www.gravsted.dk (foto: hs)
|