Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk forfatter og historiker

Født tirsdag den 5. december 1752 i København
Død søndag den 12. marts 1786 i København

Mini-biografi: Var søn af en fiskebløder, forlod Vor Frue Skole 1768 med hædrende vidnesbyrd, var litterært interesseret, opgav at studere og udgav 1771 fortællingen Celadon og Chloris oversat fra tysk. Skrev 1776 en udgave af Cornelius Nepos til skolebrug og blev nu ansat som korrektør ved et bogtrykkeri. Bertel Christian Sandvig var 1777 medstifter af Det genealogisk-heraldiske Selskab, blev sekretær og redigerede de første 3 hæfter af Lexikon over adelige Familier i Danmark, Norge og Hertugdømmerne. Blev 1781 sekretær i Det kongelige danske Selskab for Fædrelandets Historie og overtog redaktionen af Ny danske Magasin, udarbejdede en fortegnelse over norske diplomer for den Arnamagnæanske Kommission. Udgav 1776-79 en dansk oversættelse af Niels Krags og Stephanius' latinske årbøger over Christian 3.'s historie, 1777 en biografi af Peder Svave, 1779-84 Samlinger til den danske Historie. B.C. Sandvig udgav, i samarbejde med H.J. Birch og Niels Henrik Weinwich, tidsskriftet Ny kritisk Tilskuer, der kun fik kort levetid. Havde et godt kendskab til det islandske sprog og til andre gamle sprog som angelsaksisk, interesserede sig for gammel nordisk litteratur og oversatte fra oldnordisk Danske Sange af det ældste Tidsrum, fortsatte med Levninger af Middelalderens Digtekunst, flere folkeviser og en oversættelse af den ældre Edda.