Kendtes Gravsted
Forside Biografier
Nyheder Portrætnyt
Denne dag Links
Rouletten Om siden

Søgning
Søg på navn:
Flere søgemuligheder

Persongrupper
Alle personer
Arkitekter & tegnere
Billedkunstnere
Efterlyste personer
Erhvervsfolk
Filmfolk
Forfattere
Journalister & Radio/TV
Kirkens folk
Kongehuse
Militær- og søens folk
Musikere & komponister
Politikere
Sangere
Scenefolk
Skolefolk
Skuespillere
Sports- og idrætsfolk
Videnskabsfolk
Øvrige personer

© www.gravsted.dk 2003, 2024

Dansk læge, censor og forfatter

Født torsdag den 12. oktober 1882 i København
Død mandag den 22. juli 1968 i Ballerup

Mini-biografi: Var datter af fysiker og professor Christian Christiansen, blev i 1901 student fra Zahles Skole, læste medicin og tog kandidateksamen 1907, fik sin praktikuddannelse på forskellige hospitaler. Var ansat som klinisk assistent på Frederiks Hospital til 1912, blev samme år dr.med. på et arbejde om bestemmelse af fri og bunden saltsyre i maveindholdet. Studerede fysiologisk kemi i Wien, Heidelberg og Oxford og blev 1913 assistent ved Institut for alm. patologi, tog en praktisk uddannelse i intern medicin med fordøjelsespatologi som speciale, var censor i almindelig patologi ved embedseksamen, 1921-23 reservelæge på Kommunehospitalets 3. afdeling og chef for Sygekassernes laboratorium. Johanne Christiansen skrev adskillige videnskabelige værker om fordøjelse, kulsyrens, blodsukkerets, urinstoffets forhold i blodet, undersøgte sammen med faderen, gnidningselektricitetens oprindelse, vendte sig i fag- og dagspressen skarpt mod kvaksalveri og diskuterede ernæringsspørgsmål, diæt, margarinemisbrug, hormonbehandling o.a. med bl.a. Mikkel Hindhede, L.S. Fridericia og Erik Warburg. Stiftede i 1930 kuranstalten Casa Azurra ved Gardasøen, tog i 1932 italiensk medicinsk eksamen, vendte hjem 1933, modtog samme år Den alm. danske lægeforenings hædersgave og i 1935 Tagea Brandts legat. Udgav bl.a. Retten paa Vrangen, Betragtninger over Ernæringsforholdene i Danmark, Gyldne raad for folk over fyrre og Tvedegaard-Møller-sagen. Var søster til højskolelærer. C.P.O. Christiansen.