| Mini-biografi: Var søn af en læge, blev student i 1913 og begyndte at læse dansk, fransk samt tysk, men skiftede i 1916 studie til nordisk filologi og blev magister i 1919. Samme år blev Rubow tildelt Universitetets guldmedalje på afhandlingen Saga og Pastiche. Blev i 1921 dr.phil. på afhandlingen Dansk litterær Kritik i det 19. aarhundrede indtil 1870. Var i 1916 blevet medarbejder på Den danske Ordbog. Havde 1923-25 og 1928-29, frugtbare studieår som dansk lektor ved Sorbonnes universitet og afløste i 1930 Vilhelm Andersen, som professor i nordisk litteratur. Overtog i 1933 Valdemar Vedels lærestol i litteraturvidenskab. Rubow udgav flere studier over Georg Brandes, hvor især Georg Brandes' Briller (1923) blev populær, med sin levende fremstilling af forfatterens psykologi. Også H.C. Andersen havde Rubows store interesse, som affødte værket H.C. Andersens Eventyr (1927). Holger Drachmanns Ungdom (1940) reviderede den gængse opfattelse af den store lyriker. Rubow skrev også en række fine karakteristikker, af forfattere som Shakespeare, Racine, Voltaire, Rousseau, Chateaubriand, Hugo Gide, Romains, Proust, Dickens, Swinburne og vor egen Grundtvig. Rubow undgik altid bevidst professorsprog og gik løs på sit emne med kække påstande, underfundigt lune samt overraskende billeder, hvilket alt sammen gjorde ham til en meget læst litterat. |
Holmens Kirkegård, København 2014