| Mini-biografi: Var søn af en gørtler, lærte gørtlerhåndværket af faderen samt J.B. Dalhoff og optaget på Kunstakademiet. Gennemgik her håndværkerskolen 1839, ornamentklassen 1840, dekorationsklassen 1844 samt modelskolen 1846. Herefter arbejdede Otto Evens flere år hos Bissen og i Paris 1856, Rom 1858 og 1861 samt Italien 1865. Stod i en brydningstid mellem Thorvaldsens klassicisme og nye naturalistiske strømninger fra Frankrig. På trods af den ofte lidt naive, anekdotiske fortælleglæde, der kommer til udtryk i Evens figurgrupper, aner man en holdningsfuld formopfattelse bag alle de mange detaljer. Formen er ofte spinkel, sjældent kraftfuld. Var bedst i det intime format, f.eks. i portrætfigurerne af Grundtvig samt Marstrand. Som typisk eksponent for sin tid, var Evens optaget af at skildre de store historiske og nationale personligheder, fra Saxo og Snorri til Tycho Brahe samt Holberg. Af Evens værker kan nævnes Monument for Ewald og Wessel (rejst 1879 ved Rundetårn), statuer af C.W. Eckersberg (1865), Frederik VII (1877), Saxo (1881) samt Snorri Sturlason (1885). Af buster Frederik VII (1868), Meïr Goldschmidt (1872), Biskop Monrad (1882), Edvard Lembcke (1887), Herluf Trolle (1886), Birgitte Gøye, P.O. Brøndsted (1889) og Arild Huitfeldt (1890). Desuden portrætfigurer af Holberg, Ingemann, Grundtvig, Marstrand, Griffenfeld, Chr. IV samt Tycho Brahe. |
Assistens Kirkegård, København 2005